Billedsprog

Startside
Op

   

Sproglige billeder

De vigtigste sproglige billeder er:

1) Symbol

2) Metafor

3) Personifikation, besjæling, tingsliggørelse

4) Sammenligning

5) Metonymi

6) Allegori (se intertekstualitet under sprogligt materiale)

 Symbol:

En ting, et væsen, et dyr, en menneskelig figur eller lignende, som har en overført betydning ud over den konkrete betydning (der overføres betydning fra ét semantisk skema til et andet). Fx er sneglen i Peter Seebergs ”Biografi af en snegl” både en konkret snegl, og derudover symbol på et lykkeligt liv (o.a.).

 

Tekstboks:  Snegl
Tekstboks:  Lykkeligt 
liv

 

 

  

 

 KONTEKST / KONVENTION

Læg mærke til, at der ingen lighed er mellem sneglen og et lykkeligt liv – koblingen mellem snegl og det lykkelige liv findes kun, fordi Seeberg påstår det i sin novelle.

Noget tilsvarende gælder for agerhønen i Martin A. Hansens ”Agerhønen”. Den er dels en konkret agerhøne, som familien spiser, og dels er den symbol på håb for fremtiden. Men der ingen lighed mellem agerhønen og håb for fremtiden – koblingen står alene for Hansens egen regning.

De to semantiske felter i et symbol knyttes sammen af kontekst eller af konvention (vedtægt). For litterære symboler er det konteksten, der knytter felterne sammen (det vil her sige den samlede tekstmængde i novellen). For ikke-litterære symboler er det oftest konventionen der etablerer forbindelsen (Fx forbindelsen mellem en rød dug med et hvidt kors og Danmark).

 

 Metafor, personifikation, besjæling, tingsliggørelse og sammenligning:

Metafor

I H. A. Brorsons ”Den yndigste rose er funden” optræder metaforerne ’Jesus (er) en yndig rose’ og ’syndige mennesker (er) stive torne’:

Billedplan

Den yndigste rose er funden,
blandt stiveste torne oprunden,
vor Jesus, den dejligste pode,
blandt syndige mennesker groede.

Realplan
Tekstboks: Realplan

 

Jesus-barnet

Skøn-hed

Rose

 

Det fælles  3. område

Tekstboks: Realplan: Det, som beskrives. 
Billedplan: Det, som realplanet beskrives med
Det 3. område: Det, som de to planer har til fælles 
(der påstås en lighed) 
 
 
 

 

 

 

 

 

 

 

Hvilke positive eller negative værdier overføres der fra billedplanet til realplanet (i kraft af det 3. område)? I eksemplet overføres rosens skønhed (positiv værdi) til Jesusbarnet - fordi salmen ved at lave metaforen påstår, at der er en lighed. På tilsvarende vis over føres ’De stiveste tornes’ negative egenskaber til ’syndige mennesker’.

En metafor er altså et kamufleret argument, som påstår, at en egenskab, som gælder for billedplanet også gælder for realplanet – og belægget er det fælles tredje område.

 Særtilfælde af metaforen: personifikation, besjæling, tingsliggørelse og sammenligning

 

Billede:

Personifikation

Besjæling

Tingsliggørelse

 

Sammenligning

 

Realplan:

 

Et abstrakt begreb

(fx lykken)

En død ting (fx havet)

Et levende væsen (eller en del heraf)

 

En metafor, hvor der optræder et ”som”, ”som om” eller ”ligner”.

Billedplan:

 

En person

(eller en persons egenskaber)

(fx smile)

Et levende væsen (med ”sjæl”) (eller et levende væsens egenskaber) (fx brøle)

En død ting

Eksempel:

Lykken smilte til hende

Havet brøler

Et hjerte af sten

Dine øjne skinner som små sole

 

 

 

Metonymi

Metonymien bytter to udtryk om med hinanden, sådan at ombytningen er mulig i kraft af nærhed (modsat metaforen, som postulerer en lighed). Dette forekommer i to former:

1) Den første type metonymi beskriver en helhed vha. én af dens dele (oftest), eller én af delene vha. helheden (eller evt. én del i helheden vha. en anden del i samme helhed).

Effekt: Når man beskriver en helhed vha. én af dens dele fokuserer man på dette særlige træk, og man viser, at dette træk er særligt interessant (eller sigende eller komisk osv.).

Eksempler:

Jeg mødte kun sure miner (sure miner er en del af mennesker med sure miner)

Jeg blev stoppet af et jysk overskæg (et jysk overskæg er en del af en jysk politimand (hørt i Kbh.))

Et par ængstelige hænder åbnede brevet (hænderne er en del af den ængstelige person)

Han kyssede hendes læber (læberne er kun en del af kvinden)

Hvad har denne hånd forbrudt? (hånden er en del af den handlende person)

Metonymien bruges hyppigt i film: ofte zoomes der netop ind på den ængstelige persons hænder. En anden brug af metonymien virker lidt anderledes: vi ser et par fødder, der går op ad trappen til det kommende offers lejlighed. Vi ved ikke hvem fødderne tilhører. Det giver en dramatisk effekt, at vi har en del-viden, men ikke kender helheden.

2. Den anden type af metonymi bytter om på årsag og virkning - eller på rum og dets indhold.

Eksempler:

Glæden blussede i hans kinder (Glæden forårsager den varme, der faktisk blusser)

Hakon Jarl, du skal blegne (dvs. dø) (blegne er virkningen af at dø)

Hun læser Højholt (bogen, hun læser, er forårsaget af Højholt) 

Hele bussen jublede og sang (menneskene i bussen er ’indhold’ af bussens rum)

Giver du en kop mere? (den kaffe, der faktisk bedes om, er indholdet af koppen)